+45 32 26 99 00 info@sologic.eu

Bedre økonomi, uafhængighed og grøn strøm

Nordjyllands Idrætshøjskole har fået installeret i alt 792 m2 solceller der kan producere op til 161 kW i timen samt batteribank til lagring af el på i alt 303 kWh.

Skolens elektricitetsforbrug har været en ret stor økonomisk post og med dette anlæg er den nu mere end halveret. Med den forholdsvis store batteribank er det også muligt at samle energien op og gemme den til om aftenen. Læg dertil at hvis moder natur ikke leverer sol nok, så er det muligt at købe billig strøm om natten, lagre det på batterierne og anvende det når strømmen fra elnettet er dyrt i dagtimerne.

Særligt for skolens nye fitnesscenter på 1000m2 bygget i 2022 er det, at over halvdelen af elektriciteten her produceres, opbevares og anvendes som jævnstrøm uden tab i invertere. Strømmen bruges med andre ord i den form den bliver produceret og opbevaret hvorved den samlede effektivitet er op til 50% bedre end ved klassiske vedvarende energiløsninger.

For os og for skolen er det vigtigt at sikre en god stabil driftsøkonomi og samtidig bidrage både til den grønne omstilling og til aflastning af elnettet. Projektering og installation er forløbet fornuftigt og vi er trygge ved SoLogic som leverandør af systemet. Det har også været inspirerende at få installeret det innovative jævnstrømsanlæg i vores nye fitnesscenter.

Eva Terp-Hansen

Forstander, Nordjyllands Idrætshøjskole